KANAE

Naturen

40 opslag

Efter form Alle OrdsprogFire tegnUoversættelige ordHistorier bag ordHaiku · Efter tema TålmodighedUdholdenhedArbejdeDisciplinRelationerModYdmyghedLæringLivetFald & rejsningNaturenTiden ·
  1. 030 Jo mere moden risaksen er, jo dybere bøjer den hovedet.
  2. 101 Over månen skyerne; over blomsterne vinden.
  3. 102 Sneen knækker ikke piletræet.
  4. 104 Et bjerg er ikke ædelt, fordi det er højt.
  5. 106 Efterårssolen falder som en spand i brønden.
  6. 109 Floden strømmer uden ophør, og dog er det aldrig det samme vand.
  7. 110 Sneen er et brev sendt fra himlen.
  8. 111 Skal man kun se blomsterne i fuldt flor, månen kun uden skyer?
  9. 126 Et blad falder, og man ved, at efteråret kommer over verden.
  10. 135 At pløje i solskin, at læse i regn.
  11. 136 Blomster, fugle, vind, måne.
  12. 160 Gammel dam — en frø springer i, lyden af vand.
  13. 161 Hvilken stilhed — cikadernes sang trænger ind i klipperne.
  14. 162 Samlende junis regn, strømmer hastigt Mogami-floden.
  15. 164 Små spurve, plads, plads! Hesten kommer forbi.
  16. 165 En snerle har taget min brøndspand — jeg beder naboen om vand.
  17. 167 Forårshav — hele dagen bølger det, bølger blidt.
  18. 168 Rapsmark — månen i øst, solen i vest.
  19. 175 Blomsterne varer syv dage.
  20. 181 Dybt efterår — min nabo, hvad mon han laver?
  21. 209 Sommerens græs — af krigernes drømme er dette, hvad der er tilbage.
  22. 211 Fuldmåne — hele natten gik jeg rundt om dammen.
  23. 212 Bjergsti — et ubestemmeligt rørende: en viol.
  24. 213 Rasende hav — udstrakt over øen Sado, Mælkevejen.
  25. 214 Blommeblomsters duft — og pludselig stiger solen op over bjergstien.
  26. 216 På den døde gren har en krage sat sig — efterårsaften.
  27. 217 Første kolde regn — også aben ser ud til at ønske sig en lille stråkappe.
  28. 218 Hvor mange skytinder er styrtet sammen — og her, bjerget under månen.
  29. 220 Sneen er smeltet — landsbyen er fuld af børn.
  30. 224 Hvor lækker den ser ud, sneen der falder — fnugget, blød.
  31. 225 Juniregn — foran den svulmende flod to huse.
  32. 227 En snerle — en enkelt blomst, blå som en dyb afgrund.
  33. 228 Det unge løv har begravet alt — undtagen, alene, Fuji-bjerget.
  34. 231 Hanekamme — der må vel være fjorten-femten stykker.
  35. 233 Sommerstorm — alle de hvide papirer på bordet fløjet væk.
  36. 234 Hvor dybt jeg end trænger ind, trænger længere ind — blå bjerge.
  37. 281 Sneen, månen, blomsterne.
  38. 286 Om foråret: daggryet.
  39. 292 Ude ved Tago-bugten ser jeg: på Fujis høje tinde, hvid, falder sneen stadig.
  40. 299 Landet er ødelagt; bjergene og floderne består.