KANAE

Ydmyghed

35 opslag

  1. 010 Selv aber falder ned fra træerne.
  2. 011 Selv dygtige hænder lader vandet slippe.
  3. 015 Glem aldrig begynderens sind.
  4. 017 Frøen på bunden af brønden kender ikke det store hav.
  5. 029 Den dygtige falk skjuler sine kløer.
  6. 030 Jo mere moden risaksen er, jo dybere bøjer den hovedet.
  7. 031 At tabe er at vinde.
  8. 048 Selv den, der tror sig fri, har syv unoder.
  9. 085 Kraftkarlen under verandaen.
  10. 088 At spørge er et øjebliks skam, ikke at spørge en skam for livet.
  11. 089 Se på andres manerer og ret dine egne.
  12. 090 Kniv dig selv for at kende andres smerte.
  13. 094 Båret på ryggen viser barnet vadestedet.
  14. 104 Et bjerg er ikke ædelt, fordi det er højt.
  15. 115 Naboens blomster er rødere.
  16. 116 At vide, hvad der er nok.
  17. 117 Stående en halv tatami; liggende en hel.
  18. 125 Efter sejren: stram hjelmens bånd.
  19. 142 At skjule hovedet og lade bagdelen stikke frem.
  20. 180 Af tusind tanker én fejl.
  21. 199 At tænke let om sig selv, dybt om verden.
  22. 204 At følge tordenens ekko uden egen mening.
  23. 207 En dysts udfald afhænger også af timen.
  24. 212 Bjergsti — et ubestemmeligt rørende: en viol.
  25. 221 En lykke ret middelmådig, sandelig — mit eget nytår.
  26. 223 Slå den ikke! Fluen gnider sine hænder, gnider sine ben.
  27. 240 At lede vandet til sin egen rismark.
  28. 242 Selv at lovprise sit eget maleri.
  29. 255 At prise sin egen miso.
  30. 261 Forårsvind i hestens ører.
  31. 288 Selv til en lille ting er en vejviser ønskelig.
  32. 293 I vagthytten ved efterårets rismarker, med det for løse sivtag, vædes mine ærmer af dug.
  33. 295 Uden at give efter for regnen, uden at give efter for vinden.
  34. 296 Et hus, der ikke lækker, måltider, der stiller sulten: det er nok.
  35. 301 Jeg kender kun det, der er nok.