KANAE

Livet

95 opslag

Efter form Alle OrdsprogFire tegnUoversættelige ordHistorier bag ordHaiku · Efter tema TålmodighedUdholdenhedArbejdeDisciplinRelationerModYdmyghedLæringLivetFald & rejsningNaturenTiden ·
  1. 020 Hellere boller end blomster.
  2. 021 At give guldmønter til en kat.
  3. 026 Spildt vand vender ikke tilbage til bakken.
  4. 027 Angeren går aldrig forud for handlingen.
  5. 028 Pælen, der rager op, bliver slået ned.
  6. 034 Lykken kommer til de huse, der ler.
  7. 035 Sygdommen kommer fra sindet.
  8. 041 Frøens unge er en frø.
  9. 042 Glenten kan føde en falk.
  10. 043 Foden af lysestagen står i mørke.
  11. 044 Lægen forsømmer sit eget helbred.
  12. 045 Farveren går i hvid hakama.
  13. 048 Selv den, der tror sig fri, har syv unoder.
  14. 049 Ti mennesker, ti farver.
  15. 050 Nogle insekter elsker selv den bitre pileurt.
  16. 051 Der, hvor man bor, bliver hovedstad.
  17. 053 På rejsen en ledsager; i livet velvilje.
  18. 059 Ikke at sige det er blomsten.
  19. 061 Klæder pryder selv staldkarlen.
  20. 062 Mennesker er ikke, hvad de ser ud til.
  21. 064 At stå tidligt op er tre skilling værd.
  22. 069 Én sten, to fugle.
  23. 070 Hver dag én god gerning.
  24. 072 En riskage faldet ned fra hylden.
  25. 073 En båd netop som man skal over.
  26. 075 Hundrede skader, ingen gavn.
  27. 084 Efter behag kommer besvær, efter besvær kommer behag.
  28. 086 Det, der sker to gange, sker tre gange.
  29. 097 For kort til et bælte, for langt til et bånd.
  30. 098 At fange en guldbrasen med en reje.
  31. 100 At købe billigt er at miste sine penge.
  32. 103 Der er ikke altid en smerling under piletræet.
  33. 105 Når vinden blæser, tjener bødkeren penge.
  34. 111 Skal man kun se blomsterne i fuldt flor, månen kun uden skyer?
  35. 112 En tomme forude: mørke.
  36. 115 Naboens blomster er rødere.
  37. 116 At vide, hvad der er nok.
  38. 117 Stående en halv tatami; liggende en hel.
  39. 118 En mave på otte tiendedele behøver ingen læge.
  40. 119 For meget er som for lidt.
  41. 127 Det store rummer det små.
  42. 128 En skat, man lader rådne.
  43. 129 Klodset, men lidenskabelig.
  44. 135 At pløje i solskin, at læse i regn.
  45. 140 Oprigtig enkelhed, rolig styrke.
  46. 142 At skjule hovedet og lade bagdelen stikke frem.
  47. 143 At dryppe øjendråber fra første sal.
  48. 144 Vand på en glohed sten.
  49. 145 En bi på et grædende ansigt.
  50. 146 Ude i den vide verden bor ingen dæmoner.
  51. 154 Besværet er glædens frø.
  52. 156 Der er bjerge, der er dale.
  53. 158 Rusten kommer fra klingen selv.
  54. 166 ”Fang månen til mig!” græder barnet.
  55. 170 Vel nede i halsen er brandsåret glemt.
  56. 171 Ingen røg uden ild.
  57. 172 Uærligt tjente penge bliver ikke hængende.
  58. 173 Ærlighed er et livs skat.
  59. 174 Løgnen er tyveriets begyndelse.
  60. 176 Hellere halvtreds i dag end hundrede i morgen.
  61. 195 Selv hunden på vandring støder på noget.
  62. 200 Et menneskes liv er en lang vej tilbagelagt med en byrde; det nytter intet at haste.
  63. 210 Syg på rejsen — mine drømme løber stadig om på den visne hede.
  64. 219 Denne vej — ingen anden følger den. Efterårsaften.
  65. 220 Sneen er smeltet — landsbyen er fuld af børn.
  66. 221 En lykke ret middelmådig, sandelig — mit eget nytår.
  67. 222 Kom og leg med mig, spurv uden forældre.
  68. 224 Hvor lækker den ser ud, sneen der falder — fnugget, blød.
  69. 226 Hvilken glæde at krydse sommerens flod, sandalerne i hånden!
  70. 229 På tempelklokken, landet, sover en sommerfugl.
  71. 230 Igen og igen spørger jeg: sneen, hvor høj er den nu?
  72. 231 Hanekamme — der må vel være fjorten-femten stykker.
  73. 244 Mistanken befolker mørket med spøgelser.
  74. 245 Fortabt i fem mils tåge.
  75. 250 Tre om morgenen, fire om aftenen.
  76. 255 At prise sin egen miso.
  77. 256 Man ville låne selv kattens poter.
  78. 257 Månen og sumpskildpadden.
  79. 258 Som hele lønnen for sin møje: trætheden.
  80. 262 Blomsten på den høje tinde.
  81. 263 Det, man ikke har set, er blomsten.
  82. 265 Når overgrebet slipper igennem, trækker fornuften sig tilbage.
  83. 266 Mod et grædende barn og den lokale herremand vinder ingen.
  84. 267 Der er lykke i det, der bliver tilbage.
  85. 268 Tom mave fører ingen krig.
  86. 269 Man ville gerne plukke blomsten, men grenen er høj.
  87. 271 Navnet røber tingen.
  88. 273 Verden synes vidtstrakt, og den er lille.
  89. 275 Lad dig omvikle af det, der er længere end dig.
  90. 290 Den japanske digtning har menneskehjertet som frø, hvoraf myriader af ordblade vokser frem.
  91. 291 Blomsternes farve er falmet, mens jeg så de lange regne falde — og mit liv gå.
  92. 294 For megen fornuft støder an. For megen følelse river med. For megen vilje spærrer inde. Menneskenes verden er sandelig svær at bebo.
  93. 296 Et hus, der ikke lækker, måltider, der stiller sulten: det er nok.
  94. 301 Jeg kender kun det, der er nok.
  95. 304 Blomstr dér, hvor du er sået.